MINDFUL GROOVE
Mindful Groove er en lækker dansetime, hvor vi gennem dans og simple bevægelser til forskelligt musik, vender vores fokus mod at være nærværende og til stede i øjeblikket.
Der vil være blandet musik gennem timen og du vil opleve bevægelse på flere planer - fra det langsomme, lækre, meditative til det mere pulserende cardio- og styrketrænings baserede. Groove er derfor super godt, både i forhold til kondition, fleksibilitet og kropsbevidsthed.
Vi danser sammen, men hver på vores unikke måde og holdet er åbent for alle, uanset danseerfaring. Det vigtigste er, at du har lyst til at bevæge dig og have det sjovt.
Hver dansetime slutter af med en skøn afspænding/meditation, hvor krop og sind får lov at slappe helt af.
GODT AT VIDE OM GROOVE:
Groove er for alle uanset danseerfaring, køn eller alder (dog min. 15år)... IF YOU CAN MOVE - YOU CAN GROOVE.
På dansegulvet øver vi os på disse 5 ting:
- Hvad andre mennesker tænker om dig, er ikke dit problem. Ingen bekymrer sig i virkeligheden om, hvordan du ser ud, når du danser – og hvis de gør, er det deres problem.
- Din måde er den rigtige. Der findes ikke en rigtig eller forkert måde at danse på. Find din egen unikke måde at udtrykke dansen på.
- Ingen kan gøre det for dig. Du har ansvaret for dit helbred og dit velvære.
- Du skal se anderledes ud. Du er unik – øv dig i at være dig selv.
- Du ved ikke noget om det, før du prøver det. Så start med at Groove i dag!
Bonus info: På dansegulvet er der ingen snak, her bruger vi vores krop og vores bevægelser til at kommunikere med.
Groove er den perfekte opskrift til at forkæle HELE dig
– Både krop, tanker, følelser og sjæl.
PRAKTISK INFORMATION:
- Tid: Hver tirsdag kl. 16.30-17.30 (Start d. 10/9-24, slut d. 17/12-24)
- Sted: Trøjborg Beboerhus – store sal på 1. Sal.
- Pris: 995kr
- Udstyr: Vandflaske, tøj du kan bevæge dig i, evt. tæppe eller yogamåtte til afspænding sidst i timen
Tilmeld dig her:
Skriv til mig, hvis du har spørgsmål HER